🎙️ Mød KIM THRANE

Dit fulde navn:
Kim Trane

Din rolle på radioen:
Studievært

Programmer, du er vært på:
Weekend med Kim T, Sporten og Events

Kort om dig:
Jeg arbejder med lyd- og lyseteknik, lytter til musik (gerne radio i forskellige genrer) og er DJ til forskellige arrangementer.

🎶 Om radio og musik

Hvad er det mest mindeværdige øjeblik i din tid på Radio SydhavsØerne?
Da jeg lavede Kim T fra Studio B tilbage i 80’erne med al den bedste musik fra MP Music – og selvfølgelig Fræk Fredag sammen med Søren Hansen.

Hvad er det sjoveste, der er sket for dig live i radioen?
Live-radio er altid sjovt – bortset fra når teknikken fejler! Og ja, nogle gange er det også ens egen skyld…

Hvilken musik lytter du til privat?
Al musikken fra 70’erne og 80’erne.

Hvad var det første album, du købte med dine egne penge?
Jeg kan ikke huske det præcist, men jeg tror, det var ABBAs første album Ring Ring.

😊 Om mig som person

Hvis du kunne bytte liv med en kendt person for en dag, hvem ville du så vælge?
Hvorfor dog være kendt? Jeg har det fint som mig selv.

Hvilken opfindelse fra de sidste 100 år er du mest taknemmelig for?
Internettet – det gør mange ting lettere.

Hvilken rekord kunne du have en chance for at slå?
Ingen – jeg har aldrig haft lyst til at slå rekorder.

Hvilken app på din telefon ville du have sværest ved at undvære?
Mail og kalender.

Hvis du kunne have en superkraft, hvad ville det så være?
At kunne undvære at sove.

Hvad ville titlen på din selvbiografi være?
“Hvis du smiler til verden, så smiler den igen.”