Historien

 

Radio SydhavsØernes forhistorie

 

 

Stemmen var kendt og karismatisk, da Folketidende holdt snigpremiere på Radio Sydhavsøerne ved generalforsamlingen på Lalandia i Rødbyhavn i september 1986. Virkemidlerne var små. En båndet optagelse. En transistorradio og et forstærkeranlæg. I salen på Lalandia sad over 200 forventningsfulde Folketidende-aktionærer.
Så blev stilheden brudt. Af en kendt og karismatisk stemme – redaktør og stationsleder Lars H. Christiansen, tidligere chef for den populære Radio Dagny, der var et barn af A-pressen og Ny Dag. ”De hører Radio Sydhavsøerne. Vi sender på …..”
Lars H. Christiansen var Radio Sydhavsøernes første chef. Radioen var endnu ikke i luften. Præsentationen var en snigpremiere. Premieredagen var sat til 11. november – 11-11 – og gerne klokken 11. Det sidste lykkedes ikke, for her var sendefladen optaget af kollegerne på den konkurrerende lokalradio – Vores Radio – arbejdernes lokalradio.
Snigpremieren ved Folketidendes generalforsamling var vellykket. Det blev premieredagen også.
Lokalradioerne dengang var dybt folkeligt forankret med lytterkontakt og bingospil som en væsentlig indtægtskilde.
- Vores fornemmeste opgave her på ”Sydhavsøerne” er at få vore lyttere i tale, proklamerede Lars H. Christiansen.
Der var fest og ballade på premieredagen. Radio Sydhavsøerne gik i luften klokken 15 midt i åbningsreceptionen, hvor radioens dengang beskedne studier i Tværgade blev indviet og præsenteret for en bredere offentlighed.

 

 

Aktionærerne
Lolland-Falsters Folketidende var initiativtageren til lokalradioen og det var lykkedes at samle en bred kreds af større og mindre aktionærer. Blandt de største aktionærer var foruden avisen, Sukkerfabrikken i Nykøbing F., De Samvirkende Lolland-Falsterske Landboforeninger, DLG Qvade, Lolland-Falsters Familiebrug, Landbrugstidende og dertil omkring 100 andre aktionærer med mindre indskud..
Den konstruktion holdt gennem 10 år indtil Folketidende overtog alle aktierne i forbindelse med en gennemgribende sanering af radioens økonomi.

 

”Klar til optagelse” – ”Blomsterbixen” og ”Ønskebrønden” var i starten faste programpunkter, og radiomedarbejderne gik i gang med at opbygge en effektiv lytterforening., men det var ikke som oprindeligt ønsket muligt fra starten at høre radioen på hele Lolland-Falster. 
Folketidendes daværende chefredaktør Palle Brandt var koordinator på projektet. Der var flere bitre nødder at knække før det blev muligt at sende til hele landsdelen.
Til gengæld bredte bingofeberen sig med lynets hast – og Radio Dagny ”døde” som bekendt. Nye populære udsendelser kom til ”Palmehavet” – ”4 x4” – ”Forbudt for børn” – ” Vi ringer – du spiller” - ”Jobpatruljen” og en masse andre og på et tidspunkt lykkedes det lytterforeningen at samle over 6.000 medlemmer.

 

Som nybyggere
Stationslederen og den første stab på tre medarbejdere plus frivillige var en slags ”nybyggere i æterens vildmark”. Radioen den gang var meget anderledes end i dag. Den var helt uden reklamer. De er kommet til senere. Bingospillene forsvandt. Tipstjenesten – nu Danske Spil – var en for stor konkurrent, men den slags beslutninger gik ikke uhørt hen. Lytterne reagerede promte. Og de reagerede også, når radioledelsen ændrede i programmer og programflader og fjernede populære udsendelser. I nogle tilfælde udløste det ligefrem lytterstorm og en kæde af læserindlæg.
Men Radioen har fulgt med tiden, og den har ændret sig fra at være en ren bingo- og lytterradio til at være en dybt professionel radio, som der står stor respekt om viden om.
Lars H. Christiansen sparkede Radio Sydhavsøerne i gang. Efter to et halvt år sagde han op og ledelsen blev overladt til Asbjørn Date.

 

 

 

Radiofusioner
Da det ikke var muligt at få lov til at sende både til Falster og Lolland etablerede man en selvstændig søsterradio i Maribo. Den åbnede 8. august 1988. Stationen lukkede, da radionævnene for Lolland og Falster blev slået sammen, og det blev muligt at få en samlet sendetilladelse.
Allerede på radioens 3 års fødseldag udtrykte han ønske om en fusion af lokalradioerne. Hellere en slagkraftig radio end grøftegraveri og udsultning. Og sådan skulle det gå – 1. april 1990 Radio SydhavsØerne med Vores Radio i Nykøbing, og den nye radio kom til at hedde Vores Radio SydhavsØerne, 
men siden ophørte samarbejdet og Folketidende tog helt og fuldt Radio SydhavsØerne under sine vinger i denkendte konstruktion, hvor radioen nu er en helt naturlig del af Folketidende Gruppen.
Radio Sydhavsøerne har siden starten i 1986 haft fire chefer. Ud over pioneerne Lars H. Christiansen og Asbjørn Date er det Anders Bisgaard og den nuværende chef Kim Nielsen, og radioen har også været barselsgang for et utal af medarbejdere som siden har gjort karriere i andre æterbårne medier, ligesom et stort antal frivillige har bistået til at skabe en levende og dynamisk radio. Mange af de frivillige har på alle mulige og umulige tidspunkter taget vagter, spillet plader, siddet ved båndmaskiner og mixerpulte eller fortaget sig andre nyttige ting.

 

 

Det ømme punkt
Økonomien har altid været lokalradioernes ømme punkt. Derfor oplevede Radio Sydhavsøerne også flere gange med kurs frem mod i dag både op og nedture på æterhavets til tider oppiskede bølger.
I stort set alle årene frem til for et par år siden har det været nødvendigt med en kapitaltilførsel for at sikre Radio Sydhavsøerne som Lolland-Falsters lokalradio. I de seneste års regnskaber er tendensen dog vendt, til positive resultater.
Radioen er også journalistisk med årene blevet en integreret del af Folketidende med radioens faste journalister placeret i det fælles medielandskab og med eget radiostudie i Folketidende Gruppens hovedsæde i Nykøbing F. Reelt var det et ønske lige fra starten, at der var et naturligt samspil mellem radioen og avisen og på det felt var Folketidende også blandt pioneerne.

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

Se hvad vi har spillet, time for time, igennem den seneste uge
Masser af billeder fra radioens mange arrangementer